Dinner-musik
“En festmiddag uden musik er som elskov uden kvinder …”
Partyband.dk spiller gerne under middagen. Eksklusivt, stilfuldt og diskret. Enten vokalt, med alle seks orkestermedlemmer, eller instrumentalt med en 4-mands besætning.
Man kan også gøre brug af vores faste gæstesolist Jens Haack, hvis smukke saxofon- og fløjtetoner vil kaste glans over enhver middag, reception etc.
Endelig er der den mulighed, at orkestrets pianist, Peter Spies, spiller dinner-musik under selve middagen og senere – når danseskoene skal kridtes – tropper hele orkestret op og giver den gas. Dette er den mest brugte – og mest økonomiske – variant.
Læs meget mere om dette på www.pianisten.dk
Indslag til middagen
Man kan også overveje muligheden af, at der under middagen kommer et musikalsk indslag som et ekstra pift, hvadenten det er sjovt, eller bevægende. Det kan fx. være Jens Haack, der spiller den stemningsfulde ballade “Sarai” eller “Morgen på Atlantis” eller Morten og Sussie, der synger en smuk duet.
Endelig er der mulighed for at trække andre kunstnere ind; sangere, musicalstjerner, skuespillere etc. Vi har et bredt netværk i branchen, så ring og lad os spore os ind på noget.
Som gave til værten
Det er ikke kun forbeholdt værten, at arrangere sådan et indslag. Hvis man er inviteret til bryllup, fødselsdag eller anden festivitas og helst vil være fri for selv at holde en tale, kan den rette sang være den bedste måde at udtrykke på, hvad man føler for festens midtpunkt.
Måske er der én speciel sang, der opsummerer dine følelser for vedkommende. Det kan selvfølgelig også være en sang, som festens hovedperson har et kært forhold til. Måske ønsker du endda selv at synge sangen – enten under middagen eller bagefter, når der skal danses? Begge dele kan selvfølgelig lade sig gøre. Kontakt os gerne for at høre mere eller lave en aftale.